Bordtennis topbillede

e-mail:
bordtennis@tune-if.dk

Tune IF startside
  

Tune IF Bordtennis menu 5

menu
Tune IF Bordtennis menu
Forside Bordtennis
Bestyrelse
Træning
Tilmelding
Referat GF 2010
Beretning GF 2010
DIVERSE
Tune IF Bordtennis menu 2
Indlæg i Klub-Nyt
Klubmesterskab
Tuborgfondet

 

Tune IF Bordtennis: Beretning 2008-2009

Spillere: Tune IF Bordtennis har i denne sæson haft 10 betalende ungdomsspillere, 8 seniorspillere og 3 passive, hvoraf 2 er medlemmer af bestyrelsen.

 Trænere: Bo Jensen har været klubbens stabile ungdomstræner hele sæsonen. Efter nytår fik vi en assisterende træner i Timm Nielsen, der supplerer Bo, når der er behov for det. Seniorerne startede sæsonen med at selv-træne, men takkede senere ja til Bo’s tilbud om træning. Tak til Timm og Bo for et flot stykke arbejde.  

Kurser: Bo har deltaget i DGI’s kursus 2 i december 2008. Timm har tilmeldt sig kurset ”Bordtennisøvelser” den 12. marts. 

Træning på mandage: Vi råder over 3 baner i hal 2 i tidsrummet kl. 18 til 22, og vi spiller på 8 borde samt benytter boldkanon. Bestyrelsen prioriterer at bruge penge på frugt til ungdomsspillerne i forbindelse med træningen hver mandag. 

Arrangementer:

BAT-dag den 10. januar 2009 kl. 14-19 blev i år arrangeret af DGI Bordtennis og Tune IF Bordtennis i samarbejde. Dagen blev afviklet med 11 spillere, heraf 2 spillere fra Tune og 9 spillere fra Gundsølille. Tunes træner Bo Jensen stod for dagens bordtennis og Jens fra DGI, der er uddannet bold-agent, arrangerede alle legene. Dagen sluttede af med fællesspisning for spillere og forældre – og i alt 14 børn og voksne gik hjem med maverne fyldt med byg-selv-burgere og is. Tak til DGI’s bordtennis-konsulent Mette Baastrup for et godt samarbejde.

Juleafslutning den sidste træningsaften før jul med æbleskiver og sodavand i cafeteriet. Klubmesterskaber afvikles i maj og sæsonen afsluttes den 25. maj. 

Stævner i sæsonen:

  • Søndag den 2. november deltog 3 af Tunes ungdomsspillere og træner Bo Jensen i DGI’s landsdelsmesterskaber med følgende gode resultat: Drenge C single: Fillip Højgaard Jensen, Tune blev nr. 4 og fik flidspræmie. Old Boys B single: Bo Jensen, Tune blev nr. 1.

  • Lørdag den 4. januar deltog Tunes ungdomsspillere Timm Nielsen og Lasse Knudsen i ØBTU’s to-mands-holdmesterskab i Drenge D-rækken. Spillerne nåede kvartfinalen, hvor de tabte i en meget tæt kamp.

  • 6 spillere fra Tune IF Bordtennis var tilmeldt DGI’s breddestævne i Vestamagerhallen den 14.-15. februar, og resultaterne var flotte! Lørdag fik Timm Nielsen og Lasse Knudsen guld i Drenge C-doublen. Søndag blev finalen i HERRE C + OLD BOYS C + VETERAN GIRLS SINGLE-gruppen afgjort mellem de to Tune-spillere Michael Salomonsen og Bo Jensen. Resultatet blev guld til Bo og sølv til Michael. I HERRE C + OLD GIRLS/GIRLS DOUBLE løb Bo Jensen og Michael Salomonsen, Tune med guldet. 

Fællestræning med Ejby Bordtennisklub

Mandag den 9. februar havde vi besøg af 7 ungdomsspillere og deres træner fra Ejby – og det blev en god og arbejdsom træningsaften med gensidig inspiration til trænerne og nye modstandere til spillerne. Succes’en blev gentaget den 26. februar, hvor Tune deltog i Ejbys træning med Paw som træner. 

Holdturneringer:

I DGI Nord-Østsjællands senior-holdturnering (B-rækken) har Tunes seniorer deltaget med ét hold bestående af Bo Jensen og Michael Salomonsen (reserve Carsten Andersen). Holdet har vundet samtlige deres kampe, og Michael blev individuel mester med 31 point mod to’erens 30 point.

DGI’s ungdomsholdturnering blev desværre aflyst på grund af for få deltagere. 

Samarbejde med de andre afdelinger og FU:

Idræt i natten blev afviklet af 6 afdelinger i samarbejde den 26. september 2008 kl. 19-01. Målgruppen var alle børn og unge i Tune, og aftenen blev en stor succes som planlægges gentaget i 2009. Første planlægningsmøde afholdes den 11.3.09.

Fastelavnsfest blev afviklet af 4 afdelinger i samarbejde den 21. februar 2009. Ca. 200 børn og voksne deltog. Der er planlagt evalueringsmøde den 18.3.09.

Visioner: Bestyrelsen har i årets løb deltaget i alle Tune IF’s hovedbestyrelsesmøder, og har - lige som de øvrige afdelingsbestyrelser - formuleret afdelingens visioner for de kommende år. Visionerne blev præsenteret for hovedbestyrelsen den 25. februar af Palle Sand, og når alle afdelinger har præsenteret deres visioner, arbejder forretningsudvalget videre med de samlede visioner for hele Tune IF. Her i bordtennisafdelingen skal vi bruge vores visioner som udgangspunkt for konkrete handleplaner, og det arbejde tager vi fat på den 4. maj. 

Visionerne for Tune IF Bordtennis er følgende: 

Visioner

 

Mål: ungdom/seniorer

At få et selvstændigt bordtennislokale

 

At få et lokale med faste borde, hvor spillerne har mulighed for at træne, når det passer den enkelte

Hvis fortsat træning i hal 2: At spillerne tilbydes træning mere end én gang pr. uge

At få 2 ugentlige træningsdage

At fastholde flest mulige spillere gennem hele sæsonen

At skabe et dynamisk og godt miljø til træning og til stævner

At øge antallet af spillere i 2009-2010

15 ungdomsspillere

15 seniorspillere

At Tune IF Bordtennis er kendetegnet ved både seriøs idræt og sjove timer sammen

At tilbyde min. 2 sociale aktiviteter pr. sæson

 

At samarbejde med de andre afdelinger i Tune IF om fælles arrangementer

At øge samarbejdet og kendskabet til hinanden på tværs af afdelingerne

At skabe flere tilbud til bordtennis-spillerne

At samarbejde med DGI bordtennis og ØBTU

At benytte de tilbud, der er i DGI og ØBTU og byde ind med nye ideer

At fastholde gode trænere

 

At trænerne tilbydes kurser

At der afholdes møder med trænerne om løn, træningstøj, hjælpetrænere, samarbejdet med bestyrelsen m.v.

At samarbejde med nærliggende bordtennis-klubber

At mødes min. én gang om året i DGI-regi

 

Tak til spillerne, forældre, bestyrelse, træner, hovedbestyrelse, cafeterie-bestyrerne og halinspektørerne for et godt samarbejde.

Lene Barslund, formand for Tune IF bordtennis.