Tune
IF Bordtennis: Beretning 2009-2010
Spillere:
Tune IF Bordtennis har i denne sæson haft 16 betalende ungdomsspillere, 9
seniorspillere og 2 passive, der begge er medlemmer af bestyrelsen.
Et reklamefremstød på skolerne
i starten af sæsonen gav mange nye spillere, og heldigvis blev rigtig mange af
dem hængende også efter de tre prøve-aftener.
Trænere:
Bo Jensen har været klubbens stabile og inspirerende ungdomstræner hele sæsonen
og lige så stabilt har Timm Nielsen fungeret som assistenttræner. I sæsonen
2010-11 skal Timm på efterskole og i stedet har Lasse Knudsen sagt ja til at
indgå som ny assistenttræner.
Også seniorerne har nydt godt
af Bo’s trænerindsats gennem sæsonen.
Tak til Timm og Bo for en
engageret indsats.
Kurser:
Timm og Lasse tilmeldte sig DGI’s kursus Ung på banen, men kurset på Sjælland
blev desværre aflyst pga. for få tilmeldinger.
Træning på mandage:
Vi råder over 3 baner i hal 2 i tidsrummet kl. 18 til 22, og vi spiller på 8
borde samt benytter boldkanon. Bestyrelsen prioriterer at bruge penge på
frugt til ungdomsspillerne i forbindelse med træningen hver mandag.
Arrangementer:
BAT-dagen den 31.
januar 2010 kl. 14-19 blev igen i år arrangeret af DGI Bordtennis og Tune IF
Bordtennis i samarbejde. Dagen blev afviklet med 16 spillere, heraf 3 spillere
fra Lejre. Tunes træner Bo Jensen stod for dagens bordtennis og Andreas fra DGI,
der er uddannet bold-agent, arrangerede alle legene. Dagen sluttede af med
fællesspisning for 36 spillere, forældre og søskende.
Juleafslutning
den sidste træningsaften før jul med æbleskiver og sodavand i cafeteriet.
Klubmesterskaber
afvikles i maj og sæsonen
afsluttes den 31. maj.
Stævner, vi har deltaget i til
nu:
-
2 spillere
deltog i DGI’s Landsdelsmesterskab den 25. oktober 2009. Timm Nielsen
fik en bronzemedalje i drenge/junior-rækken, mens Bo Jensen blev nr. 1 i
senior-rækken.
-
6 spillere
deltog i ØBTU’s to-mands-holdmesterskab den 9. januar i
henholdsvis Junior D, Yngre Drenge D og Puslinge D-rækkerne.
-
Weekenden
efter deltog de samme 6 spillere i ØBTU’s individuelle
Østdanmarksmesterskaber, fordelt på rækkerne Junior C, Drenge D, Yngre
Drenge D og Puslinge D.
-
1 spiller
deltog i DGI’s breddestævne i Vestamagerhallen den 28. februar.
-
Mellem 4 og 7
spillere har deltaget i hver af de 6 Pointstævner i kreds 8, som er
arrangeret af ØBTU – og som afsluttes med et finalestævne for alle
pointstævnedeltagere fra hele Sjælland den 17. april i Bellahøjhallen. Flere
af spillerne har høstet guldmedalje for at blive puljevinder.
-
Stævner i
resten af sæsonen: Bordtennisskole og Gurli Cup den 24.-25. april.
Bestyrelsen har i denne sæson
prioriteret, at det er klubben, der betaler ungdoms-spillernes stævnegebyrer.
Bestyrelsen drøfter ved starten af næste sæson, om vi fortsat har råd til dette,
eller om spillerne selv skal betale stævnegebyrerne.
Samarbejde med de andre
afdelinger og FU:
-
Idræt i
natten blev
afviklet af 6 afdelinger i samarbejde den 25. september 2009 kl. 18.30-23.30.
Målgruppen var alle børn og unge i Tune, og aftenen blev en stor succes som
planlægges gentaget den 1.10.2010.
-
Fastelavnsfesten
blev afviklet af 4 afdelinger i samarbejde den 13. februar 2010. Ca. 240 børn
og voksne deltog, og på evalueringsmødet den 4. marts besluttede vi at gentage
succesen igen 5. marts 2011.
-
Sundhedsmessen den
14. marts i Tune Borgerhus – med Tune UngdomsCenter som initiativtager – havde
en del besøgende, og Tune IF var repræsenteret med dels en fælles stand, hvor
vi reklamerede for de mange afdelingers aktiviteter, dels en stand fra Center
for Bedre Livskvalitet og som det tredje en flot opvisning ved to af
Karate-afdelingens to unge udøvere.
Visioner:
Bestyrelsen har i årets løb deltaget i alle Tune IF’s hovedbestyrelsesmøder, og
har - lige som de øvrige afdelingsbestyrelser – arbejdet videre med de visioner,
som afdelingen udarbejdede og præsenterede for hovedbestyrelsen den 25. februar
2009.
De samlede visioner for hele
Tune IF er også siden blevet præsenteret, og heri indgik blandt andet et forslag
om en hal 3 og en Fritidsidrætsklub.
I efteråret 2009 – op til
kommunalvalget – fik Tune IF tilsagn om opførelsen af en Tune hal 3, og dette
arbejde går i gang her i foråret 2010, således at hallen forventes taget i brug
i januar 2011. Det ser vi meget frem til i Tune IF Bordtennis, da vi i en del år
har ønsket en træningsaften nr. 2.
De konkrete planer for
Fritidsidrætsklubben forventes at blive præsenteret for Hovedbestyrelsen den 30.
marts 2010.
Visionerne for Tune IF
Bordtennis er følgende:
|
Visioner
|
Mål: ungdom/seniorer |
|
At få et selvstændigt
bordtennislokale
|
At få et lokale med
faste borde, hvor spillerne har mulighed for at træne, når det passer den
enkelte |
|
Hvis fortsat træning i
hal 2: At spillerne tilbydes træning mere end én gang pr. uge |
At få 2 ugentlige
træningsdage |
|
At fastholde flest
mulige spillere gennem hele sæsonen |
At skabe et dynamisk og
godt miljø til træning og til stævner |
|
At øge antallet af
spillere i 2009-2010 |
15 ungdomsspillere
15 seniorspillere |
|
At Tune IF Bordtennis
er kendetegnet ved både seriøs idræt og sjove timer sammen |
At tilbyde min. 2
sociale aktiviteter pr. sæson
|
|
At samarbejde med de
andre afdelinger i Tune IF om fælles arrangementer |
At øge samarbejdet og
kendskabet til hinanden på tværs af afdelingerne
At skabe flere tilbud
til bordtennis-spillerne |
|
At samarbejde med DGI
bordtennis og ØBTU |
At benytte de tilbud,
der er i DGI og ØBTU og byde ind med nye ideer |
|
At fastholde gode
trænere
|
At trænerne tilbydes
kurser
At der afholdes møder
med trænerne om løn, træningstøj, hjælpetrænere, samarbejdet med bestyrelsen
m.v. |
|
At samarbejde med
nærliggende bordtennis-klubber |
At mødes min. én gang
om året i DGI-regi |
Tak
til spillerne, forældre, bestyrelse, træner, hovedbestyrelse,
cafeterie-bestyrerne og halinspektørerne for et godt samarbejde.
Lene Barslund,
formand for Tune IF bordtennis.