Sjællandsmesterskabet.

 

Søndag den 26 april var det så u-16 drengenes tur til at spille finale.

Vi skulle til Næstved og spille mod Helsingør.

Der var mange nerver på, men vi kom heldigvis godt fra start og førte hurtig med 4-0, men så slog nerver til (tror jeg) for vi begyndte at lave rigtig mange tekniske fejl, så Helsingør halede ind på os. Kampen var tæt indtil midten af 2. halvleg, hvor vi heldigvis begyndte at trække fra dem, og med Gille i målet så vandt vi 25-21.

ET STORT TILLYKKE TIL DRENGENE MED GULDET.

De stolte trænere.

27.04.2009

 

SØLV

TIL U12 Piger

 

Det blev "kun" til sølv til U12PAB efter en spændende finale, hvor Tune lagde bedst ud. En udvisning til Tune efter ca. 12 min i 2. halvleg blev udslagsgivende. Brøndby kom foran med 3 mål, og det lykkedes os ikke at få hentet dem igen. Det endte 13-17 i Brøndby's farvør.

Et stort tillykke

27.04.2009

 

Påsketur

Se de spændende indlæg fra Påsketuren her.

Næste nummer af KlubNyt indholder et forkortet indlæg.

 

27.04.2009

 

MICRO HÅNDBOLD – MEST FOR SJOV

Stævne i Tune Hallen for micro`erne - årgang 2000-2004

Tune var vært ved et af SHF`s mange ungdomsstævner, hvor micro`erne fra Tune stillede med tre hold.

På grund af tilmeldingsfristen for holdene var før træningsstart stillede vi kun med 3 hold, men kunne reelt have stillet med flere hold. Holdene var delt op i årgang 2000-2001 – U8, og 2002-2004 – U6.

De ældste micro`er spiller efter de nye regler om totalhåndbold, hvor forsvaret efter berøring af målfelt linien må dække op over hele banen, mens de yngste micro`er spiller efter ”gamle” regler, hvor forsvaret står solidt placeret ved feltet.

De yngste micro`er skal dog også snart lære totalhåndbold reglerne. Det kom lidt som en overraskelse, at der allerede ved første stævne blev spillet efter disse regler og det var tydeligt, at der var andre hold, som havde trænet mere i denne form for håndbold end vores, indenfor totalhåndbold, utrænede spillere. Alligevel gik de til den med krum hals.

Der blev løbet, kastet, driblet og fintet som aldrig før. Faktisk var der flere, som syntes det var en lidt sjovere form for håndbold end de var vant til.De yngre micro`er spillede også nogle flotte kampe, hvor forsvaret er solidt plantet med armene i vejret og hvor det er godt, at der ikke spilles med nølregler i angrebet.

Men alle kan følge med uanset alder og humøret er i top. Især, når der efter kampen stilles op i række og man så passerer modstanderholdet med en high-five, som tak for kampen.

Resultaterne betyder mindre i denne sammenhæng, men der blev lavet flotte scoringer og redninger og det så ud til, at alle hyggede sig.

Hele stævnet forløb godt med megen aktivitet også udenfor banen. Hallen er som regel fyldt godt op med spillere, trænere, familiemedlemmer og engagerede forældre. Tak til forældrene for opbakningen til micro`erne.

Micro`erne træner hver mandag (også efter stævne om søndagen). Årgang 2003-2004 træner mellem kl. 1700-1745 og årgang 2000-2001-2002 mellem kl. 17.30-18.30. Der bliver gået til den, hvor bolden er med næsten hele tiden og så hygger vi også med leg ind imellem.

Der er plads til flere. Hvis det har interesse, så kig forbi Tune hallen om mandagen og prøv det. Det er rigtig sjov håndbold.  Se flere billeder her

19.10.2008

 

Ny god weekend af U12 pigerne.

U12 pigerne fortsatte de gode takter med endnu to sejre.

Lørdag lagde B-holdet for i en flot fight mod FHH90 (Fløng-Hedehusene), hvor to hold med gedigent forsvarsspil mødte. Tune trak det længste strå efter 4-2 ved pausen at holde hjem med en sejr på 4-3. Mathilde Dahlstrøm viste endnu engang klasse i målet og Charlotte Pedersen meldte sig på banen som målscorer efter at have fulgt op på egne afslutning. En flot holdindsats, hvorved holdet stadfæster deres 1. plads.

 
Søndag stod A-holdet for en overbevisende sejr på 11-2 over Team Vestegnen efter rigtig flot spil af målvogter Christine Granlund, der blev bakket op af et godt og solidt forsvar. Tune viste deres bredde med mange målscorere i angrebet. Christina Gervø skal her bemærkes med to flotte scoringer ved indløb fra fløjen. Der blev også prøvet en del alternative opstillinger.

 Martin

16.10.2008

 

Kanon start på sæsonen af U-12 Piger  Begge U-12 Pige hold lagde sæsonen ud med kampe mod Himmelev. Søndag stod A-holdet for en god fight. Himmelev startede bedst og bragte sig foran med to mål i 1. halvleg, men Tune spillerne kom tilbage med pause resultat på 6-6. I anden halvleg fik Tune overtaget, men Himmelev var lige bagefter hele vejen igennem, men til slut trak Tune det længste strå med en 14-11 sejr. Kampens detalje var et flot fløj indløb af venstre fløjen Maria Jensen, som blev spillet fri af modsatte fløj Nicoline Skjærlund midt for mål og Maria scorede sikkert. Igen var pigernes gode forsvarsspil stærkt medvirkende til sejren. Mandag aften skulle B-holdet så ud i første kamp, og de gik uimponeret til sagen. Igen kendetegnede flot forsvarsspil Tune-spillerne og en stærk keeper i Mathilde Dahlstrøm gjorde det rigtig svært for Himmelev spillerne. I angrebet styrede Michala Kjær sikkert begivenhederne som playmaker og lagde op til flotte afslutninger fra begge backs, Ditte og Olivia, samtidig med at det også blev til et par streg indspil, som Vicki Hermansen udnyttede. Kampen endte 13-6 i Tune farvør.  Martin

 

08.10.2008

 

Årets spillere 2007-2008
Årets spillere for sæsonen 2007-2008 blev kåret til vores ungdomsafslutning tilbage i april måned. Vi har desværre endnu ikke fået "fejret" dem på hjemmesiden, og selvom den nye sæson så småt er gået i gang, skal de ikke snydes for dette.

Klubben ønsker et stort og velfortjent tillykke til de stolte spillere:

Lilleputdrenge: Lukas Mayland
Puslinge drenge: Alexander Riggelsen
Puslinge piger A: Jannie R
Puslinge piger B: Helena Nielsen
Puslinge piger C: Maria Hinsch
Drenge A: Nichlas Gille
Pige A: Paulina Schmidt

22.08.2008