Det forløbne år
er gået godt for tennisafdelingen. Der har været en fin aktivitet hen
over sommeren.
Med hensyn til
medlemstallet, så er vi samme antal medlemmer som i 2008, nemlig lige
omkring 150 medlemmer
Ungdomsafdelingen
har i udendørssæsonen deltaget i 3 rækker, U10 som endte på en 3. plads,
u14 endte på en 4. og u16 endte på en 5. plads.
I motionistrækken
havde vi de sædvanlige 3 hold med, et i hver række (stærk mellem og
svag). Hold 3 sluttede på en 5. plads, hold 2 sluttede på en 3. plads,
hold 1 vandt alle deres kampe og blev dermed puljevinder. De skulle så
spille om oprykning og når helt til sidste og afgørende kamp som de dog
taber. Det blev så ikke til oprykning, men 2. pladsen gav en fin pokal.
Tillykke med det.
Vores senior 1.
hold startede og sluttede i serie 2. 2. holdet sluttede i serie 4, men
bliver måske ændret til et rent herrehold.
I 2008 lykkedes
det ikke for DGI at gennemføre en tennisskole. I 2009 arrangerede Tune
tennis selv en tennisskole med en stor succes og fuldt hus dvs. 24
deltagere . Træner Søren og Sebastian stod for træningen. I forbindelse
med tennisskolen var der stor velvilje fra flere sponsorer, en stor tak
til Nordea, SuperBest, DGI, Ole Kjær frugt, T J Full service, samt ikke
mindst de forældre som bagte kage. Vi prøver også i den kommende sæson
med tennisskole, det bliver også i uge 32.
Ældretennis har
også haft en god sommer med omkring 15 deltagere.
Indendørssæsonen
med minitennis fortsætter med ca. 10 deltagere, med Sebastian som træner
og Andreas Bille som hjælpetræner.
Indendørssæsonen
for ungdom fortsætter som vanlig i Greve tennishal. Vi har 10 timer, som
fordeler sig over mandage, torsdage og søndage, og med Søren og
Sebastian som trænere.
I sommer
fortsatte vi med vores dimoturnering og hyggetennis. Som vanlig blev
ikke alle dimokampe spillet færdig. Bestyrelsen har besluttet, at droppe
dimokampene i den kommende sæson , og i stedet prøve at arrangere en dag
hvor alle kan komme og spille nogle timer og derefter slutte dagen af
med grill og hvad dertil hører. Tanken er, at det skal foregå en gang i
foråret og en gang efter sommerferien. Hyggetennis fortsætter som vanlig
og med den månedlige grillaften.
Klubmesterskaberne havde ikke den store tilslutning, men blev dog
gennemført, og vil også fortsætte i den komne sæson.
Med hensyn til
vores klubhus, så har vi fået et minikøkken som der er stor tilfredshed
med. Rukonøgler til køkken og boldrum vil blive skiftet ud til den
kommende sæson. Bookingsystemet har nu fungeret et år, selv om det ikke
var færdigudviklet, har det fungeret godt.
Til sidst en tak
til vores sponsorer i 2009 som var frisør IB, Pappas pizza samt
Tuneslagteren. Ligeledes en stor tak til bestyrelsen for et godt år.
Det var mine ord
om den forgangne sæson, så nu er det tid til spørgsmål og kommentarer.